Montana Bathroom

Montana Bathroom giver dig mulighed for at indrette et unikt og personligt badeværelse ved at kombinere vaskemoduler med skabe, skuffer og spejle i den farve, du ønsker. Høj funktionalitet, et utal af muligheder og smukt design gør Montana til et komplet og fleksibelt badeværelsesprogram, som gør de daglige rutiner til en lækker oplevelse.

Design: Peter J. Lassen

Opbevaringsmoduler

Montana Bathroom opbevaringsmoduler fås i 10 størrelser med hylder, skuffer, låger og bakker og kan monteres direkte på væggen.
Derudover fås et lille medicinskab med plads til medicin, plaster, parfume og meget andet. 

 

Vaskeunits

Montana Bathroom vaskeunits fås i 12 størrelser til både små og store badeværelser. Vasken i hvid, silkemat rector® er integreret og nedfældet i bordpladen, som skaber et enkelt udtryk i harmoni med Montanas afrundede hjørner og kanter. 

Montana Mirror

Montana Bathroom spejle findes i 9 størrelser og fremstilles i 4 mm sølvglasspejl på 12 mm MDF plade og med en spejlramme på 12 mm.
Vælg spejle i alle Montanas 42 farver og tilpas med resten af dit Montana Bathroom. 

Find din farve

Montana Bathroom moduler fås i lakeret MDF i 42 farver. Se Montanas farvefamiler og lad dig inspirere.

Montana Bathroom forhandlere

 

Sjælland
3 Falke Møbler Frederiksberg / Brdr. Friis Møbler Søborg / Design Center Roskilde Roskilde / Ingvard Christensen Kgs. Lyngby / Montana Mobile København K / Olai Furniture Helsingør / Olsson Møbler Birkerød / Olsson Møbler København / Shape House Rødovre / Vestergaard Møbler Næstved 

Fyn
Central Møbler Odense SV / P. Lindegaard Poulsen Odense SØ / Schiang Living Odense C 

Jylland
Bolighuset Ry / Haungaard Møbler Hjørring / Indbo Kolding / Ingvard Christensen Esbjerg N / Ingvard Christensen Vejle / Interiør Løsning / Jacobsen Plus Horsens / Kollund Møbler Kruså / Montana By Brdr. Sørensen Ålborg / Rosborg Møbler Hadsten / Slot Møbler Lem St. / Thorsen Møbler Århus / Timm Møbler Randers / Ulf Bolighus Ålborg SV / Vodskov Bolighus Vodskov 

Bornholm
Werner Larsen Rønne


  

Montana Bathroom opbevaringsmoduler

Montana Bathroom vaskemoduler

 

 

Bathroom spejle

Materialer og farver

Materiale: MDF i pladetykkelsen 12 mm.

Farver: Bathroom-moduler og spejle fås i 42 vandbaserede lakfarver.

Integreret vask: Topplade med integreret Montana-vask er fremstillet af rector®, et 12 mm, hvidt, massivt kompositmateriale med silkemat overflade.

Kan Montanas badeværelsesmoduler godt tåle miljøet i et badværelse?
Montanas badeværelsesmoduler er udført i en særlig stærk kvalitet, der er beregnet til vådrum. Montana badeværelsesmoduler er udført i vandfast mdf, der uden problemer kan klare vand og fugt. Du skal naturligvis tørre synligt vand af modulet.
 
Hvad er vaskemodulernes bordplade lavet af, og hvordan renholder jeg den?
Bordpladen på vaskemodulerne er lavet i et materiale, der hedder Rector. Rector er et kompositmateriale, der er let at rengøre og samtidig har en smuk silkemat overflade. På Montana vaskemoduler med bordplade i Rector kan du bruge de fleste rengøringsmidler, og det er let at rengøre, men du kan også med fordel købe et rengøringskit til bordpladen, hvor der er rengøringsartikler og et slibekit. En anden fordel ved Rector er, at det er ikke muligt for bakterier at leve på overfladen til forskel for en træbordplade. Se mere om Rector her.
 
Hvordan med hanehullet, er det den rigtige størrelse?
Hanehullet er standardstørrelse og passer til alle varianter af blandingsbatterier.
 
Afløbet i mit badeværelse er i gulvet – hvordan får jeg rørene igennem modulet?
Hvis afløbet i badeværelset er i gulvet, får du en udskæring i begge skuffer, så rørene kan ’løbe’ indvendig i vaskemodulet. Vores produktion udskærer ikke i bundpladen til rørføring, dette gøres på stedet, så du får udskæringen præcist, hvor rørene er placeret og i den rigtige diameter. Det er intet problem for en VVS-installatør at udføre dette, og det er standardproceduren hos alle badværelsesproducenter, så de er vant til det.
 
Kan jeg få vaskemodulets bordplade leveret uden hanehul?
Ja, det kan du godt. Som standard er der altid hanehul i bordpladen, så hvis du ønsker bordpladen uden hanehul, er det vigtigt, at du gør opmærksom på dette, når du bestiller dine badeværelsesmøbler.
 
Hvor godt hænger modulerne på væggen? 
Vores badmoduler hænger på nogle meget stærke vinkelbeslag, der gør, at modulerne sidder fuldstændig fastmonteret. Det kan ikke holde til at en voksen sidder på bordpladen, men det er stærkt nok til at eksempelvis et mindre barn kan sidde på badeværelsesmøblerne og få børstet tænder.

Montana Home 2017 DA
Priser og modeller inkl. moms
Montana Home 2017 NOK
Priser og modeller inkl. moms
Montana Home 2017 SEK
Priser och modeller inkl. moms
Save

Husk at gemme inden du lukker